KDF vil styrke dialogen
Med lanceringen af den ny hjemmeside, vil Kvindevisionsforeningen styrke dialogen om, hvordan vi udvikler kvindeelitefodbolden i Danmark. Det er vores mål, at KDFs 23 medlemsklubber og alle de aktører, der spiller en rolle i dansk kvindefodbold kan finde relevant viden, hente ny inspiration – og møde KDFs synspunkter og talspersoner her på www.kvindediv.dk. Som topbanneret siger: KDF vil være kvindefodboldens stemme i DBU!
”I bestyrelsen har vi længe savnet en kvalificeret platform for dialog med vores medlemmer og samarbejdspartnere. Den har vi fået nu med hjemmesiden i et nyt grafisk design og med relevant information om de vilkår og de initiativer, som KDF deltager i for at udvikle kvindefodbolden på eliteniveau,” siger Jesper Raabo, der har ansvar for kommunikation i KDFs bestyrelse.
Hjemmesiden er opbygget, så er nemt at finde de emner, man søger information om – men også hvilke personer i KDF, der har ansvar for de forskellige opgaver og som man kan kontakte. På hjemmesiden benytter vi os i høj grad af aktive links til primært DBU.dk så vi er sikre på, at fx resultater, stillinger, love og regler altid er opdaterede. På forsiden kan du finde de dagsaktuelle nyheder fra 3F Ligaen, 1. division og kvindelandsholdet via vores feed fra www.bold.dk.
God fornøjelse på www.kvindediv.dk!
KDFs Bestyrelse